✓ Opskrifter sendes på mail med det samme ✓

OM ALELAKNIT

Jeg har strikket siden jeg var lille pige. Jeg kan huske at have siddet i en sofa på "fritteren" og strikket på... et eller andet. Forskellige minder dukker frem, når jeg tænker på strik, og bortset fra en årrække i mine start 20´ere, hvor jeg syede meget mere end strikkede, så har jeg altid fundet strik virkelig skønt og som et godt afslapningsmiddel. 


De seneste år har det så udviklet sig til, at jeg laver mine egne opskrifter. Det er helt fantastisk at skabe, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Så efter at have været folkeskolelærer i mange år, hvilket jeg var glad for, men ikke nær kreativt nok, har jeg nu taget springet, og er hoppet på strik i stedet. Så må vi se, hvad fremtiden bringer.


Jeg har opkaldt mit mærke efter mine to skønne piger, Alma og Ella. Sammen blev det til Alela. De følger med i min proces, og jeg håber at kunne inspirere dem til selv at følge deres drømme, hvor utrolige de end må være.

Mine to piger har jeg sammen med min dejlige mand, Thomas, uden hvem dette AlelaKnit-projekt aldrig ville være blevet en mulighed. Han er min faste klippe og indimellem også min igangsætter og mit kærlige spark bagi.


Som lille pige tog mine forældre mig ofte med på aftenskole med både sløjd, håndarbejde osv. Det tænker jeg tilbage på med stor fornøjelse og taknemmelighed. Når jeg var ude og shoppe og kigge på forskellige ting, har min mor altid sagt til mig: "Det kan du da lave meget bedre selv." Og her står jeg så i dag - og skaber selv - og kan ikke lade være.

Også min storebror, Kenneth, er en stor inspiration for mig. Han har i mange år været selvstændig, og jeg har fulgt hans op- og nedture, og vi har nok begge altid haft trangen i os til at arbejde hård og selvstændigt.





AlelaKnit
alelaknit@gmail.com
www.alelaknit.dk
CVR 44390205








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt AlelaKnit ©2024.
AlelaKnit · Højvangen 65 · 2690 Karlslunde


Din ordre er afsendt